Den 25. oktober 1956 var Kossuth Lajos-pladsen i Budapest fyldt med mennesker, der troede, at historien var ved at vende. Bare få dage tidligere var den ungarske revolution brudt ud, drevet frem af krav om frihed, demokrati og et opgør med Sovjetunionens dominans. Titusinder af mænd, kvinder og børn samledes foran Parlamentet – et sted, der symboliserede nationens håb. Men i stedet for at opleve frihedens morgen, blev de vidner til en af de mørkeste tragedier i Ungarns moderne historie: massakren på Kossuth-pladsen.
Hvorfor var så mange mennesker samlet på Kossuth-pladsen?
Revolutionen var begyndt den 23. oktober med massive demonstrationer over hele landet. Folket krævede frie valg, tilbagetrækning af sovjetiske tropper og større national selvstændighed. Om morgenen den 25. oktober strømmede tusinder til Parlamentet. Mange troede, at forhandlinger mellem den nye ungarske regering og sovjetiske repræsentanter fandt sted inde i bygningen. Stemningen var præget af håb og forventning.
Hvem begyndte at skyde?
Dette er stadig et af de mest omstridte spørgsmål. Pludselig åbnede maskingeværer ild fra tagene og bygningerne omkring pladsen, direkte ind i den tætte folkemængde. Nogle øjenvidner mente, det var sovjetiske soldater, andre pegede på ÁVH – det berygtede hemmelige politi – som skulle have forsøgt at fremprovokere kaos. Sandheden er stadig uklar, men én ting står klart: civile blev med vilje beskudt.
Hvor mange skytter var der?
Vidneudsagnene varierer. Flere hævdede, at der blev skudt fra flere retninger – både fra landbrugsministeriets bygning, fra pansrede køretøjer på pladsen og fra vinduer i nærliggende huse. For dem, der befandt sig der, føltes det som at være fanget i et åbent fængsel, mens kuglerne regnede ned fra alle sider.
Hvordan udspillede massakren sig?
I minutter, der føltes som en evighed, herskede der kaos. Folk forsøgte at flygte, men med Parlamentet bag sig og maskingeværild foran var det næsten umuligt. Overlevende beskrev scener af ren panik – skrigende børn, sårede der blev trampet ned, og familier, der blev splittet på få sekunder.
Hvor mange blev dræbt?
Tallene er fortsat omstridte. Kommunistregimets officielle tal var lave, men overlevende og historikere hævder, at hundreder blev dræbt og mange flere såret. Det gør hændelsen til en af de blodigste enkelthændelser under revolutionen i 1956.
Hvorfor skete dette?
Nogle mener, det var en bevidst provokation fra ÁVH og sovjetiske styrker for at retfærdiggøre et hårdt opgør med revolutionen. Andre mener, det var forvirring – nervøse soldater, der åbnede ild uden ordre. Uanset årsagen blev den fredelige bevægelse forvandlet til væbnet modstand.
Hvad skete der bagefter?
I dagene efter blev Budapest kastet ud i voldelige kampe. Modstandsgrupper bevæbnede sig, og sovjetiske tropper trak sig midlertidigt tilbage, før de vendte tilbage med massiv styrke den 4. november for at knuse revolutionen. Mindet om massakren på Kossuth-pladsen blev tiet ihjel under kommunisttiden, men efter 1989 kunne man endelig begynde at tale åbent om det, der var sket.
Hvorfor mindes vi Kossuth-pladsen i dag?
Fordi den minder os om, at frihed altid har en høj pris. Ligesom ved skuddene på Dam-pladsen i Amsterdam i maj 1945, blev en menneskemængde, der havde samlet sig i håb og glæde, mødt med brutal vold. Begge hændelser har sat dybe spor i nationernes kollektive hukommelse og minder os om, hvor skrøbelig freden kan være.
Hvert år den 25. oktober samles ungarere på Kossuth-pladsen for at lægge blomster og tænde lys til minde om ofrene.